Nyhedsoversigt

14.01.2020 - Nyheder

En konvertering til INEXTIA Vedligeholdssystem styrker interne driftsrutiner hos Hjørring Varmeforsyning

Med et ønske om at skabe mere tilgængelighed af drifts- og vedligeholdsopgaver, er Hjørring Varmeforsyning netop konverteret til det web-baserede vedligeholdssystem, INEXTIA.

Hjørring Varmeforsyning har i mange år været kunde hos Logimatic og benyttet vedligeholdssystemet SERTICA til planlægning af driftsrutiner. Over en længere periode, har virksomheden haft et ønske om mere tilgængelighed via mobile enheder.

Per Thomsen, Driftsmester hos Hjørring Varmeforsyning fortæller: ”Skiftet til INEXTIA gør, at vi nu kan tilgå vores joblister, fejlrapportere og tage billeder direkte fra mobilen. Det er med til at styrke vores daglige driftsrutiner og har skabt en stor fordel i vores hverdag.”

Louise Feld Petersen, Brand & Sales Manager hos Logimatic uddyber: “At vi i Logimatic har to vedligeholdssystemer, SERTICA og INEXTIA, betyder, at vi altid kan matche vores kunders individuelle behov. Jeg er derfor sikker på, at vores web-baserede system INEXTIA vil matche Hjørring Varmeforsynings ønsker og skabe mere tilgængelighed via mobile enheder.”

Om Hjørring Varmeforsyning
Det er Hjørring Varmeforsynings vision at være blandt de bedste indenfor leveringssikkerhed og varmepris, samt at være en attraktiv samarbejdspartner for lignende virksomheder.

Læs mere om Hjørring Varmeforsyning →

Om Logimatic
Logimatic er virksomheden bag INEXTIA. Med sine mere end 120 medarbejdere, har Logimatic mere end 30 års global erfaring i udvikling og implementering af vedligeholdssystemerne SERTICA og INEXTIA. Løsningerne er nicheprodukter med et centralt fokus på altid at øge kundernes konkurrenceevne med optimeret vedligehold.

Læs mere om Logimatic →