Colas Danmark A/S går digitalt med det mobile vedligeholdsprogram INEXTIA fra Logimatic

7 maj, 2018

Allerede inden lanceringen af INEXTIA havde Colas Danmark A/S underskrevet kontrakt med Logimatic på vedligeholdsprogrammet, som kan tilgås fra skyen.

Hans giver hånd til COLAS Danmark medarbejder

Colas bliver verdens første bruger af det nyligt lancerede system INEXTIA. Logimatic står bag lanceringen og er også virksomheden bag søsterproduktet SERTICA, som har en kerne lig INEXTIA. Der er dog tale om et helt andet produkt med forstærket fokus på brugervenlighed, mobilitet og anvendelighed. INEXTIA er en cloudbaseret løsning og netop derfor faldt valget på Logimatic, da Colas Danmark skulle vælge et vedligeholdssystem.

Mikkel Haldrup Jensen, energirådgiver hos Colas fortæller, ”Vi har været i dialog med flere forskellige leverandører af vedligeholdssystemer, og INEXTIA er helt klart den mest fornuftige og komplette løsning, vi har set. Vi får en samlet løsning til en fast abonnementspris, så vi skal hverken tænke på hosting eller support.”

Colas’ asfaltfabrik i Nørresundby har de sidste måneder ageret sparringspartner og tester af systemet inden selve lanceringen. Det betyder, at Colas har haft mulighed for at komme med forslag til forbedringer af vedligeholdsprogrammet inden produktets lancering.

Signe Skelgaard, User Experience Consultant hos Logimatic fortæller, ”Jeg har været ude og besøge Colas i Nørresundby adskillige gange og fået meget værdifulde input til, hvordan systemet kan fintunes. Vi har især haft fokus på simplicitet og brugervenlighed, men vi har også diskuteret nye features. At vi har haft en kunde involveret i udviklingsfasen er helt klart en kæmpe fordel. Det hjælper os til at udvikle et teknisk produkt, som samtidig passer til brugerens ønsker og behov i hverdagen. Samarbejdet fortsætter også efter produktlanceringen, da det er vigtigt for os, at INEXTIA bliver en succes for vores første kunde. ”

Mikkel Haldrup Jensen fortæller, ”Der er ingen tvivl om, at INEXTIA har en masse smarte tekniske features, men det er fleksibiliteten, vi faldt for. Vi kan f.eks. tilpasse systemet til den enkelte bruger, så henholdsvis superbrugere og almindelige brugere kan se forskellige informationer. Samtidig kan hver enkelt bruger tilpasse den information der vises i systemet, og hvordan den vises i form af kolonner og widgets til deres individuelle profil.”

Colas har 464 ansatte i Danmark og har blandt andet en fast smed på hver fabrik. Colas forventer, at ca. 60 af deres ansatte vil komme til at arbejde med vedligeholdssystemet INEXTIA. Henrik Kusk, maskinteknisk Chef i Colas fortæller, ”INEXTIA bliver det første system til at planlægge vores vedligehold. Vi har måttet erfare, at vi har behov for bedre planlægning og dokumentation – især fordi vi udfører hovedparten af vores vedligehold i de tre vintermåneder, hvor asfaltarbejdet er sat på standby. Vi ønsker at samle al data i et system. Det gælder ikke kun vedligehold af maskiner, men også fakturaer, reservedele og leverandør info. Med INEXTIA kan vi endda linke leverandører til de forskellige komponenter og maskiner.”

Colas har i en længere periode haft fokus på digitalisering, og INEXTIA er blot et af de nyeste tiltag. Mikkel Haldrup Jensen fortæller, ”Nøgleordet er, at det skal være nemt og tilgængeligt. Vi har en travl hverdag, og derfor skal du hurtigt kunne indrapportere fejl og kunne få et simpelt overblik over dagens opgaver. Vi skal gøre det nemt for os selv og for vores folk i marken. INEXTIA skal afløse vores nuværende huskeliste-system på papir, hvor vi ofte oplever at vedligeholdsopgaver bliver forsinket.”

Hans Chr. Jensen, Salgschef hos Logimatic tilføjer, ”Vi ser mange virksomheder, der har et velfungerende papirsystem til vedligehold. Men vi lever i en digitaliseret verden, og IoT følger os overalt. Derfor giver det mening med direkte adgang til joblister, billeder og fejlmelding uanset hvor du befinder dig. I dag kan du få vedligehold på farten med et cloudbaseret system og apps, hvor du kan fejlmelde med et billede fra din telefon. Colas har desuden mulighed for at opsamle data via digitale signaler fra deres maskiner, hvilket resulterer i optimeret vedligehold med præcise vedligeholdsintervaller, driftsbesparelser samt reduceret brændstofforbrug og nedetid.”

Både Logimatic og Colas ser frem til projektet og forventer at kunne gå i 100% drift med INEXTIA primo januar 2018.

Om Colas
Colas Danmark A/S er en af Danmarks største vejentreprenørvirksomheder. Colas dækker hele vejbygningsprocessen, fra produktion af asfalt og bitumenemulsion på egne fabrikker og drift af grusgrave, til fræsning og udlægning af asfalt i forbindelse med nyanlæg og vedligehold. Colas Danmark A/S indgår i den franskejede Colas Gruppe, der er global markedsleder inden for anlæg og infrastruktur med aktiviteter i mere end 50 lande.
www.colas.dk →

Om Logimatic
Logimatic er virksomheden bag INEXTIA. Med sine 85 medarbejdere, har Logimatic mere end 30 års global erfaring i udvikling, salg, implementering og support af software, herunder vedligeholdssystemerne SERTICA og INEXTIA. Der gives professionel support til kunder over hele verden fra kontorerne i Danmark og Singapore. Løsningerne er nicheprodukter med et centralt fokus på altid at øge vores kunders konkurrenceevne med optimeret vedligehold.

Seneste nyheder fra INEXTIA

INEXTIA system på alle devices

INEXTIA introducerer 3 nye funktioner

Med det nye mobillayout får du direkte adgang til alle dine jobs, komponenter og varelager fra din enhed. Du er konstant online, så du har altid adgang til den nyeste opdaterede data uden behov for manuel synkronisering.
24 oktober, 2024

LÆS mere

Viser en smartphone med en skærm med logoet INEXTIA by RINA.

INEXTIA forbedrer brugeroplevelsen med nyt mobillayout

Med det nye mobillayout får du direkte adgang til alle dine jobs, komponenter og varelager fra din enhed. Du er konstant online, så du har altid adgang til den nyeste opdaterede data uden behov for manuel synkronisering.
14 maj, 2024

LÆS mere

Skærmbillede af INEXTIA dashboard modul på web

Nyt Dashboard-modul giver overblik i INEXTIA

Vi er stolte af at præsentere vores nyeste tilføjelse i INEXTIA: Dashboard-modulet. Nu kan du designe dashboards der matcher din vedligeholdsafdelings behov, hvilket gør det lettere at holde styr på centrale vedligeholdsdata og KPIer.
2 oktober, 2023

LÆS mere

Få INEXTIA nyheder

Billedet viser et katalog og en tablet, begge med forsiden af et katalog med titlen "VEDLIGEHOLD DASHBOARDS." På forsiden står der: "Et katalog om hvordan du bruger dashboards til effektiv anvendelse af data og optimering af vedligehold." Øverst står der "KATALOG," og nederst er INEXTIA's logo synligt. Baggrunden viser en hånd i en arbejdshandske, der holder et værktøj.

Gå ikke tomhåndet herfra

Vedligeholds Dashboards

Dette katalog fortæller dig hvordan du bruger dashboards til effektiv anvendelse af data og optimering af vedligehold.